Om mig
Jeg hedder Pia Duelund Larsen og er indehaver af Duelund Fodterapi. Som statsautoriseret fodterapeut, uddannet fra Fodterapeutskolen i Randers i sommeren 2024, glæder jeg mig til at byde dig velkommen i klinikken.
Efter lang tids forberedelse åbner jeg dørene d. 1. maj 2026 – en dag jeg har set frem til med stor glæde. Klinikken er blevet nænsomt istandsat gennem det seneste år af min mand og mig, side om side med vores arbejde og sammen har vi skabt et sted med fokus på ro, kvalitet og omsorg.
Hos Duelund Fodterapi træder du ind i lyse, indbydende omgivelser med en afslappende atmosfære, hvor der er plads til at trække vejret og tage en pause fra hverdagen. Der er gratis parkering lige udenfor, kort afstand til togstation, og klinikken ligger i stueplan med få trin og gelænder ved indgangen.
Jeg tilbyder fodbehandlinger til både dig, der har behov for behandling, og til dig, der ønsker lidt ekstra velvære og omsorg for dine fødder. Her er der tid til dig – og du bliver altid budt på en kop kaffe, te eller en forfriskning, mens du slapper af.
Som statsautoriseret fodterapeut arbejder jeg med at forebygge, lindre og afhjælpe smerter i fødderne, så du kan gå herfra med en lettere og mere behagelig fornemmelse.
Jeg glæder mig til at tage imod dig.
BETALING: Mobilepay, Dankort eller kontanter.
Husk at medbringe dit gule sundhedskort til hver behandling.