Du skal passe på dine fødder, ligesom du fx passer på dine tænder. God fodsundhed handler om daglig pleje, gode sko og hurtig behandling, hvis der opstår problemer. Det er et godt udgangspunkt for bevare din fodsundhed hele livet.
Hvornår bør du kontakte en fodterapeut?
Fødderne bærer dig gennem hele livet og udsættes hver dag for stor belastning. Når fødderne fungerer godt, har det betydning for både gangfunktion, balance og livskvalitet. Derfor er det en god investering at tage hånd om sine fødder, før små problemer udvikler sig til større gener.
Hvis du oplever smerter i fødderne, hård hud, ligtorne, nedgroede negle eller andre gener, kan det være en god idé at få fødderne undersøgt. Tidlig behandling kan ofte forebygge, at problemerne udvikler sig og påvirker din hverdag.
Oplever du gener fra fødderne, kan du læse mere om de forskellige fodbehandlinger hos her.
Gode råd til sunde fødder i hverdagen
Mange problemer med fødderne kan forebygges med enkle vaner i hverdagen. Regelmæssig fodpleje, gode sko og opmærksomhed på små forandringer i fødderne kan være med til at bevare en god fodsundhed gennem hele livet.
Det er vigtigt at vælge sko med god pasform, så fødderne har plads til at bevæge sig naturligt. Samtidig kan daglige øvelser styrke føddernes muskler og forbedre balancen. Hvis du oplever smerter eller tilbagevendende gener, kan det være en fordel at søge professionel rådgivning hos en statsautoriseret fodterapeut.
Det er vigtigt at vælge sko, der passer til dine fødder.
Læs også mine 5 gode råd til valg af sko.
Du finder en stribe gode råd om fodpleje, fodøvelser og sko i menuen, som linker til altomfoden.dk. Hvis du ikke kan finde, hvad du leder efter, kan du lede videre på altomfoden.dk, hvor Danske Fodterapeuter har samlet fodterapeuters bedste råd om fødder og fodsundhed.
Har du spørgsmål om dine fødder, eller ønsker du en faglig vurdering, er du velkommen til at kontakte Duelund Fodterapi i Rødkærsbro.
